TALKS / KONCERTER / FILMVISNINGER
TIDLIGERE EVENT
Forpremiere
Kom til forpremiere på mirakeldebuten ‘Sorry, Baby’
3. september kl. 19.30
Pris:
120 kr.
Empire Bio
SE FLERE SOUNDVENUE LIVE-EVENTS

Nogle gange dukker der en brillant ny stemme op på filmscenen mere eller mindre ud af det blå.

Sådan en stemme er Eva Victor – den naturlige arvtager til Lena Dunham og Phoebe Waller-Bridge.

Amerikanske Victor har både skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i sin filmdebut ’Sorry, Baby’, som du nu kan se ved den første visning i Danmark til Soundvenues forpremiere, der præsenteres i samarbejde med bilmærket CUPRA.

Det er en film, der godt nok har et overgreb i centrum, men er lige så overrumplende sjov, som den er følsom og klog. »Det er den slags film, der sniger sig op på dig – sjov, når du mindst venter det, og bevægende uden at være sentimental«, som NPR’s Aisha Harris skrev i sin anmeldelse.

Mens alle vennerne er videre med deres liv, bor og arbejder den unge universitetslærer Agnes (Eva Victor) stadig på det campus, hvor hun var udsat for en traumatisk hændelse. Fra allerførste scene, hvor hun tager imod sin gamle uni-veninde (Naomie Ackie), emmer filmen af et særligt uforudsigeligt nærvær, og undervejs optrevles intelligent den fortid, der har gjort den ellers så lovende Agnes til en skygge af sig selv.

Eva Victor fik i 10’erne et online-gennembrud med små videoer til Twitter, og blandt hendes fans var ’Moonlight’-instruktør Barry Jenkins, som var så overbevist om hendes talent, at han besluttede sig for at producere hendes debut.

Efter verdenspremieren på Sundance-festivalen blev ’Sorry, Baby’ taget imod med stående bifald og købt af tidens hotteste filmselskab, A24. Den har fortsat sejrsgangen på Cannes-festivalen – og verden ligger nu for Eva Victors fødder.

Ved Soundvenues forpremiere kan man være blandt de første herhjemme til at opleve dette nye generationstalent.

SE FLERE SOUNDVENUE LIVE-EVENTS