På halvandet års tid har Joyce positioneret sig som et af Danmarks bedste og mest spændende nye rockbands, og nu er det endelig ved at være tid til album nummer to, der skal bygge videre på løfterne fra det blændende debutalbum ‘Formskifter’.
Soundveneu fejrede udgivelse af bandets andet album, ‘Elsk mig’, med en aften på Spillestedet Stengade, hvor publikum fik mulighed for at høre albummet, opleve Joyce spille de nye numre live samt blive klogere på tankerne bag via en Q&A med bandet.
Efter q&a og koncert var der fejring for fuld skrue med Zar Paulo og Bbybites som dj’s, før publikum og band lavede fællesskål med en gratis Royal Økologisk pilsner klokken 24, hvor ‘Elsk mig’ blev sat på anlægget.