Ingen ringere end Alexander Skarsgård gæstede Empire Bio til Soundvenues forpremiere på den hypede film, ’Pillion’.
Skarsgård er ikke blot et af Skandinaviens største internationale navne med roller i alt fra ’True Blood’ og ’Tarzan’ til ’Big Little Lies’ og ’Succession’. Han er også en skuespiller, der aldrig har været bange for at tage imod udfordrende og skæve roller, og det er hans nye præstation i den stærkt anmelderroste, sjove og sexede ’Pillion’ om noget et eksempel på.
Her spiller han den indtagende biker Ray, som den generte Colin (Harry Melling fra ’Harry Potter’ og ’Dronningegambit’) forelsker sig i, da han træder ind i et fællesskab af motorcykler, læderveste og BDSM.
Skarsgård spiller igen fortrinligt på sit statuariske ydre, men blotlægger som altid stor dybde lige bag mavemusklerne.
The Guardian kaldte ’Pillion’ »brillant« og skrev, at Harry Lightons film er, »hvad ’50 Shades of Grey’ burde have været«. I en ligeledes glødende anmeldelse beskrev Indiewire filmen som »vildt kinky og underligt bevægende«.




