TALKS / KONCERTER / FILMVISNINGER
TIDLIGERE EVENT
Forpremiere på Wes Andersons ‘Asteroid City’
12. juni 2023
Pris:
100 kr.
Empire Bio
SE FLERE SOUNDVENUE LIVE-EVENTS

Man ved, at en film er nærmest absurd stjernespækket, når navne som Steve Carrell, Maya Hawke og Margot Robbie optræder langt nede på rollelisten.

Men sådan er det med Wes Anderson.

Stjernerne står i kø for at optræde i den texanske eners film. Og med hans kommende film, ’Asteroid City’, overgår han nærmest sig selv. Længere oppe på plakaten står skuespillere som Scarlett Johansson, Tom Hanks, Tilda Swinton, Bryan Cranston og Edward Norton foruden Anderson-favoritter som Jason Schwartzman og Adrien Brody.

Derfor var vi også glade for at kunne vise filmen, som de første i Danmark, for en fyldt sal i Empire Bio.

Jason Schwartzman har hovedrollen som en far, der strander med sine børn i en lille ørkenby, efter deres bil bryder sammen. Det er lige op til byens traditionsrige messe for unge håbefulde stjernekiggere og astronauter, og mens familien venter på, at svigerfar Tom Hanks kommer og henter dem, bliver de involveret i alle de farverige traditioner.

’Asteroid City’ ser ud til at have alt det, der har gjort Wes Anderson til en af sin generations mest originale instruktører, fra deadpan-humor til karakteristiske tableauer og følsomme coming of age-temaer. Men måske er der også noget nyt på færde?

Der lander i hvert fald en ufo.

SE FLERE SOUNDVENUE LIVE-EVENTS